Skip to main content

Afholdt Løvfaldstur til lukning af museum i Stubbekøbing d. 23. oktober 2022

Indlæg fra Leif Nordkvist:

Leif Rasmussen lavede en tur til lukning af Stubbekøbing museum, vi var ti der kørte fra Boeslunde kl. 9.00, det var lidt diset i vejret men 13 grader og næsten ingen vind, så rigtigt godt køre vejr, vi holdt en lille pause på knolden syd for Næstved, kørte derfra til Stubbekøbing og var der kl. 10.30 i solskinsvejr, vi havde en god tur derned 92 km, der var rigtig mange motorcykler og lidt biler samt knallerter, hele hovedgaden og alle sidegader, tankstationen var fyldt med køretøjer og mennesker, vi var inde og se museet igen igen, mange spændende ting og sager, vi fik sparket dæk og talt med en masse som vi kendte, der også havde taget turen derned.
Jeg hørte i min høresnegl dernede af MC Camp Sydhavsøerne i Toreby på Lolland havde åbent og man kunne købe pølser med brød , biksemad med spejlæg, kafffe og te m.m. 

Vi var 6 der kørte ned til MC Campen 30 km, denne idé var der også andre der havde fået, vi har nok været ca. 100 mc´er, så der var gang i gryderne, vi fik biksemad en stor portion og en øl til 65 kr, ja det var billigt (Bent havde åbenbart ikke nok i hans egen)(se billedet), det er et hyggeligt sted man kan leje sig ind i hytter eller tage telt med og der er gode bad og toiletforhold.

Da vi havde spist og hygget os kørte vi mod hjemmet vi kørte på Lollandssiden af Guldborgsund og over den gamle Guldborgsund bro, vi var hjemme kl. 16.00 efter en rigtig god dag.