Forfatter: Lau

God tilslutning til velafviklet foredragsaften i vort klublokale

Klubben havde fået arrangeret Palle Høst Andersen, som var idé manden til VMV´s start af klub i Korsør, til at komme og fortælle om hans liv på 2 hjul.

Der var fint fremmøde med et halvt hundrede deltagere, så det gik lige med at være i klublokalet. 

Palle fortalte levende om sit liv på 2 hjul, helt fra starten, som begyndte med en alm. cykel (m. papmotor) og frem til ræs på Roskilde Ring og de mange videre løb i udlandet, og det var dengang der nemt kunne være hundrede tusinde af tilskuere til løbene på 2 hjul. (der var jo ikke så mange fritidsarrangementer dengang). Turene bragte ham og Hans i “hjulsporene” til området fra den Engelske serie “Store og små synder” samt til at se løb på Isle of Man.
Tak til Palle for et godt foredrag.

Aftenen var samtidig den første klubaften med de nye billeder på væggene, som Torben havde sørget for at placere så de var klar til denne aften.
Billederne viser bl. a. historien om VMV´s start, og om de første korsørløb, samt en billedserie om gamle motorcykler og en billedserie om den tidligere MC Club Korsør (en klub fra 70´erne) og billeder om forskellige sommerture og torsdagsture og billede fra Zielfart i 70´erne.

Billederne er leveret af Elo, Palle, Niels og Jan. 

Torben med den flotte billedvæg i klublokalet
Formanden byder velkommen
Palle med bl. a. omtale af deres tur med “Store og Små syndere” 🙂

Se flere billeder under “Billeder 2023”

 

Korsørløbet d. 4. juni 2023 – Tilmelding åben

Så er tilmelding åben for Korsørløbet 2023 som afvikles søndag d. 4. juni fra Fæstningen, Batterivej i Korsør.

Tilmeldingsblanket og nærmere omtale ligger under øverste bjælke på hjemmesiden under “Arrangementer” og nederst på “rullegardin”

Korsørløbet er for Veteran -og Klassiske motorcykler der er mere end 25 år gamle.

Video fra sidste års Korsørløb kan ses på andet sted på hjemmesiden.

Vi glæder os til at se jer.  

Foredragsaften med Palle Høst Andersen om sit liv på 2 hjul (3) og om VMV´s klubstart – Torsdag d. 9. marts 2023

Torsdag d. 9. marts kl. 19.00 i VMV´s klublokale i Kulturhuset, Skolegade 1, 4220 Korsør, fortæller Palle Høst Andersen om sit liv på 2 hjul med motor og om hvordan VMV-klubben blev startet.

I sin begyndende pensionisttilværelse gik han alene og hyggede sig med sin Triumph Thunderbird fra 1953.
En dag mødte han skolelærer Poul Larsen som holdt af at køre ture rundt om i landet på sin DKW 250 ccm. Sammen fik de tanken om at undersøge om der var andre MC interesserede i Korsør området.

Palle satte en notits i Korsør Posten om at evt. MC interesserede kunne møde på pladsen foran Byskolen en sommeraften for 23 år siden.

Poul Larsen fik arrangeret at vi kunne benytte et klasseværelse på Byskolen, hvor vi kunne samles over en kop medbragt termokaffe og drøfte mulighederne for fælles MC aktiviteter sammen.

Det blev starten til VMV-klubben som idag har eget klublokale i Kulturhuset og tæller ca. 300 medlemmer fra hele landet.

Foredraget bliver ledsaget af fotos fra den tid og vist på storskærm i klubbens lokale i Kulturhuset i Korsør.  

Korsørløbet 2015

Korsørløbet bliver afholdt søndag den 7. juni 2015 med start og mål på Fæstningen, Søbatteriet 7 i Korsør.

Motorcyklerne opstilles på fæstning området fra kl. 8.30 og inden løbet startes kl. 10 er der fælles morgenbord i Store Magasin. Løbet vil blive afviklet på en rute der er ca. 100 km, med start fra Fæstningen i Korsør kl. 10.

Turen køres i eget tempo og med indlagte prøver. Turen slutter igen med mål på Fæstningen. Her er der tid til en lille snak inden resultatet af dagens anstrengelser offentliggøres.

Deltagergebyr udgør kr. 100,- pr. motorcykel + 35 kr. pr passager. Beløbet dækker for Rallyplade til cyklen, kort i farver med indtegnet rute, rutekontrolkort, deltagerliste og morgenkaffe med rundstykke samt en mindre frokost. Tilmelding til kassereren på tlf. 61 78 71 52 eller på mail til: kasserer@vmvmc.dk

Tilmelding online her:

Sidste frist for tilmelding er 29. maj 2015

 

  • 1
  • 2

© VMVMC. All rights reserved.