Beretning og video fra tur til Swapmeet i Nyvang
Traditionen tro var Veteran Motorcyklens Venner igen til stede med pavillon og det hele ved efterårets Swapmeet i Nyvang.
Der var arrangeret fælleskørsel d. 7. oktober fra Vemmelev Kirke og efter morgenhilsen gik turen ud på de små veje med Nimbus Leif forrest på sin Nimbus med sidevogn. Undervejs måtte Leif dog holde en lille pause med Nimbussen, det var vist noget med nye stempler og han kørte jo også lidt frisk til. Så efter en lille pause forsatte “kortegen” videre til Nyvang.
Vi landede på vores sædvanlige plads og Rasmus havde været tidligt afsted med bil og trailer, så vi kunne have Pavillonen det sted som Henning Bang havde fået arrangeret. Pavillon var sat op inden vi ankom og der kom flere medlemmer kørende efterfølgende, og jeg tror at vi var omkring 20 motorcykler fra VMV på dagen. Vejret var fint på dagen og der var stor aktivitet på hele Nyvang´s område.
Tak til Rasmus og Henning og de andre hjælpere som fik pavillon op og ned.
Her lidt billeder fra dagen, alle billeder ligger på hjemmesiden.