Foredragsaften om Europa rundt på Nimbus d. 19. april 2018
Foredragsaften om Europa rundt på Nimbus afholdes torsdag d. 19. april kl. 19.00 i Kulturhuset, Skolegade 1, Korsør.
Det blev til besøg i 27 lande, en tur på 20.418 km, 3 måneder i forsommeren 2017.
Der blev skiftet olie 4 gange på turen. Det blev til 3 punkteringer og ellers ingen nedbrud.
Kom og hør ægteparret Lisbeth og Knud Erik Pedersen fortælle om deres fantastiske MC-tur. To modne mennesker på 2 ca. 81 år gamle Nimbusser, på en tur som må være en oplevelse for livet.
Sidste nyt:
Begge Nimbusser vil kunne studeres nærmere i Marmorsalen, hvor de udstilles i forbindelse med foredraget.