God tilslutning til velafviklet foredragsaften i vort klublokale

Klubben havde fået arrangeret Palle Høst Andersen, som var idé manden til VMV´s start af klub i Korsør, til at komme og fortælle om hans liv på 2 hjul.
Der var fint fremmøde med et halvt hundrede deltagere, så det gik lige med at være i klublokalet.
Palle fortalte levende om sit liv på 2 hjul, helt fra starten, som begyndte med en alm. cykel (m. papmotor) og frem til ræs på Roskilde Ring og de mange videre løb i udlandet, og det var dengang der nemt kunne være hundrede tusinde af tilskuere til løbene på 2 hjul. (der var jo ikke så mange fritidsarrangementer dengang). Turene bragte ham og Hans i “hjulsporene” til området fra den Engelske serie “Store og små synder” samt til at se løb på Isle of Man.
Tak til Palle for et godt foredrag.
Aftenen var samtidig den første klubaften med de nye billeder på væggene, som Torben havde sørget for at placere så de var klar til denne aften.
Billederne viser bl. a. historien om VMV´s start, og om de første korsørløb, samt en billedserie om gamle motorcykler og en billedserie om den tidligere MC Club Korsør (en klub fra 70´erne) og billeder om forskellige sommerture og torsdagsture og billede fra Zielfart i 70´erne.
Billederne er leveret af Elo, Palle, Niels og Jan.
Se flere billeder under “Billeder 2023”