Hanne Gasbjergs spændende foredrag i VMV d. 23. oktober 2025

Beretning skrevet af Henning Kristensen

"Du har kun ét liv - Den utrolige historie om en kvindes motorcykeleventyr til Himalaya og lykken!"

Hanne tog de 50 fremmødte med på sin MC, ned gennem Tyskland - Slovakiet - Rumænien, med kørsel ad Transfagaasans harnålesving, til Tyrkiet, hvor Hondaens motor i 46 graders varme stod af på grund af dårlig benzin og måtte til MC doktor. Herefter forsatte turen ind i Iran, hvor kvinder ikke må køre MC, medmindre de er turister.

Hun camperede i sit Telemarktelt i Varzaneh's ørekenen, hvor hun blev overrasket af en sandstorm. I et forsøg på at opnå mobildækning gik hun ud i mørket og mistede stedsansen. Efter at have vandret rundt i et stykke tid, bliver hun fundet af seks unge mennesker. De afsøgte sammen området og fandt Hannes ejendele.


Fra Iran fortsatte hun ind i Pakistan og kørte langs den Afghanske grænse, hele vejen med en politieskorte, der til tider udfordrede kulturforskellighederne. Ad snoede veje til Islamabad og videre ind i Indien - Nepal og hjem med fly.


Hele foredraget understøttedes af billeder, film, selvironi, humor og et engageret fortællehjerte.


Hvad får en Dansker, der har dumpet tre gange til køreprøven og i øvrigt føler sig som en elendig MCist, til at sætte sig op på en nyindkøbt Honda 500 Rebel og tilbagelægge 18.500 km på fem måneder. Gennem et terræn med hårnålesving og grusveje, der normalt er forbeholdt øvede MC- kørere på en mere offroad typisk MC? 

Den igangsættende bemærkning, kom fra Hannes far. "Du har glemt hvem du er, du er fanget i hamsterhjulet"

Hun følte sig som en klon, mellem Klodshans og Pippi Langstrøpe, der er spærret inde i et hamsterhjul, som hun ønsker at bryde ud af og det gør hun så! Med selvtillid, mod, sans for at opleve og stærk men også sund tiltro til mødet med sine medmennesker.


Hun lever efter sine mottoer!

Du har kun ét liv. Alle mennesker har to liv, det andet starter når du indser du kun har et.


Jeg har reddet på hesteryg gennem Mongoliets outback, hyrdet får med nomader i Zagrosbjergene i Iran, jeg har vandret med pilgrimme i Nordindien og kørt solo på motorcykel fra Danmark til Himalaya- der alt sammen har ført mig til vidunderlige menneksemøder, der har gjort mig klogere på verden.


Hun har efter turen til Himalaya kørt rundt i Afganistan og planlægger nu en tur til Congo.


Hanne - er uddannet lærer, cand. pæd. i didatik og har arbejdet som lærer, teaterinstruktør, kulturformidler og freelancejournalist. Hun bor sammen med Jacob, indehaver af Rasses Skovpølser Dyrehaven Skandeborg, som enkelte af VMV´s medlemmer med velbehag har frekventeret. Herudover er hun den glade indehaver af en bogreol på 500 bøger.