Imponerende foredrag om Europa rundt på Nimbus
Sikke en foredragsaften som blev afholdt torsdag aften d. 19. april, hvor der var fremmødt 80 tilhørere i foredragssalen i Kulturhuset.
Ægteparret Lisbeth og Knud Erik Pedersen fortalte om den imponerende tur rundt i Europa på 20.418 km som blev kørt over 3 måneder. Der blev fortalt om de mange gode oplevelser på turen hvor der både blev overnattet hos venner og i telt og på hoteller og vi hørte også om de mange steder og oplevelser som de havde undervejs.
Imponerende at de to gamle Nimbusser havde klaret turen uden store mekaniske problemer, men Lisbeth og Knud Erik havde jo også forberedt Nimbusserne med special ophængte fjedrene sidetasker og back-up der hjemme hvis der der skulle maskindele til, men det blev ikke aktuelt.
GODT klaret af de to Nimbusser og ikke mindst Lisbeth og Knud Erik, som dog nævnte et par lande hvor vejene ikke var så gode.
I pausen var der mulighed for at se nærmere på de 2 maskiner der havde taget turen rundt.
Stor tak til Lisbeth og Knud Erik for et fremragende foredrag og tak til Palle Høst som havde mødt dem på turen hjem i Norge og ikke mindst til Leif og Per som sørgede for en flot Nimbus Velkomst til aftenen.