• Sorø Torv

  • Sommerlyst

  • Sommerlyst

  • Madpakketur

  • Korsørløb

  • Korsørløbet Frokostpause på Busmuseum i Skælskør

Fællestur til lukning af museum i Stubbekøbing d. 24. Oktober 2021

På Jens Åge’s opfordring er der fælleskørsel søndag d. 24. Oktober fra rastepladsen ved Korsør Lystskov med afgang kl. 9.00 og der samles op efter Næstved på landevejen ved Grønhøj Kiosken , hvor der er et stop ca. 9.45 – 10.00. 

Turen afvikles hvis vejret er godt til mc kørsel.

Indkaldelse til generalforsamling torsdag d. 11. november 2021

VMV indkalder hermed til ordinær generalforsamling torsdag d. 11. november 2021 kl. 19.00 – Spisning kl. 18.00 i Cafeen, Kulturhuset, Skolegade 1, 4220 Korsør

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning ved formanden
3. Regnskabets forelæggelse ved kasseren
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse i henhold til pgf. 6
7. Eventuelt

Tilmelding til spisning senest d. 4. november til formanden på SMS eller på e-mail. : formand@vmvmc.dk

Med venlig hilsen 
Bestyrelsen

Foredragsaften med Agnes Skårup torsdag d. 4 november 2021

Efter et langt stop med foredragsaftener, afholder Veteran Motorcyklens Venner igen foredragsaften torsdag aften d. 4. november kl. 19.00
Arrangementet afholdes i Cafeen på Kulturhuset, Skolegade 1, 4220 Korsør.

Det er lykkedes os at få Agnes Plesner Skårup til at holde et spændende foredrag om ture på Nimbus i Norge og Sverige samt om tur i Australien.

Agnes på 24 er født og opvokset i en Nimbus sidevogn, og har fået blyerstatning ind gennem modermælken. Som 20-årig fik hun endelig selv kørekort til motorcykel, og straks derefter sparkede hun sin nyerhvervede Nimbus i gang, og kørte gennem Norge og Sverige på grusveje, stort set uden skrueerfaring.
Året efter rejste 21 årige Agnes til Australien i et anfald af kedsomhed. Den første overnatning i Australien var booket, men ellers intet andet. En uge senere havde hun fået job som malkepige, og nogle måneder efter var yvere blevet skiftet ud med et motorcykelstyr. Motorcyklen havde hun købt for pengene hun tjente på gården. På ægte nomade vis spændte hun en vandrerygsæk fast på passagersædet, og satte kursen med uret Australien rundt. Overnatningerne blev taget i telt langs med landevejene, pengene tjent efterhånden som de slap op, og planerne lagt fra dag til dag.
Det er også den fantastiske, og livsbekræftende historie om hvordan hun blev foræret en ny motorcykel, efter hendes egen blev stjålet efter et styrt der sendte hende med hospitalsfly til nærmeste sygehus.

Swapmeet søndag d. 3. oktober 2021 i Nyvang

Damptromleklubben afholder Swapmeet d. 3. oktober kl. 8-16.

Gå på opdagelse blandt hundredevis af smukke veteranbiler, veteranmotorcykler og mange andre klassiske køretøjer. Her er noget for enhver smag, hvad end man er til elegante luksusbiler, hurtige sportsvogne eller terrængående brugsvogne.
Markedspladsen bugner af boder, der falbyder alt mekanisk – fra det mindste tandhjul til hele køretøjer. Her er alt hvad et teknikhjerte kan begære!

Kommer du i veteranbil, har du mulighed for at køre ind på området (gratis adgang for føreren). Voksen: 60 kr. Børn og unge under 18 år kommer gratis ind i Nyvang.

Adressen er: Oplevelsescenter Nyvang, Nyvang Allé 4, 4300 Holbæk.

Fælleskørsel fra Vemmelev Kirke kl. 8.00

Bliv medlem

VMVMC Veteran Motorcyklens Venner

Du kan blive medlem af Veteran Motorcyklens Venner, hvis du har interesse for klassiske motorcykler, der er mere end 25 år gamle.

Korsørløbet 2019

Lidt fra VMVMC

Kalender

SMS beskeder

Du kan tilmelde dig denne sms tjeneste for at blive orienteret om aktiviteter i klubben.

Send en email til formand@vmvmc.dk med flg. indhold:
Medlemsnummer, navn, mobilnr, email adresse.

Ny hjemmeside klar

Hjemmesiden er nu kommet i ny udgave, der vil være enkelte menuer som er under redigering, men der arbejdes på at den bliver yderligere optimeret.

Digitale klubblade er opdateret.

Tidligere udgaver af klubblade kan genses i udgave fra sept. 2017 til og med sept. 2021.

Så kan nye medlemmer også se lidt historie om klubben.

Se under menuen ” Om Klubben”

God fornøjelse

Stor tak til 
Sponsorer ved årets Korsørløb

GF Veteranforsikring
Slagelse MC Center
F. I. Motorcykler
Guzzi Parts
Ringsted Motor
Rema 1000 Skovvej, Korsør
Benjamins Cykelservice
Cykelcentret Tårnborgvej
Min Købmand Boeslunde
Storebælt Camping og Feriecenter

 

Husk Torsdagskørsel.
Start hver torsdag aften kl. 19.00 fra pakeringen ved Føtex, Korsør

© VMVMC. All rights reserved.